Sådan laver du gode passwords

3 råd til gode passwords.

Generelt laver vi for dårlige passwords til vores telefoner, computere og gadgets. De er ofte for nemme at gætte – Derfor giver vi dig her 3 råd til hvad du IKKE bør gøre, næste gang du opretter et password.

Start med at tænke logisk – gode passwords skal være nemme for dig, men svære at gætte for andre:

Punkt 1: Brug ikke velkendt info om dig selv
Det er en dårlig idé at bruge dit navn, familiemedlemmers navne, kæledyr, fødselsdato osv. Det er for nemt at gætte – især hvis man kender dig lidt eller snager i dine sociale-profiler og lignende.

Punkt 2: Brug ikke samme password til det hele
Undgå at bruge det samme password flere steder. Det gælder også, når du skal forny dit kodeord – lad være med at nøjes med at ændre et enkelt tegn. Genbrug af samme ord eller vending vil med tiden blive for nemt at gætte.

Punkt 3: Brug ikke korte passwords fordi det er nemt for dig
Et langt password beskytter dine oplysninger bedre end det korte password. Anvend lange fraser som er nemme for dig at huske. Som tommelfingerregel bør dit password bestå af mindst 12 tegn og gerne i en blanding at tal og bogstaver.

Et eksempel på password, kunne være denne sætning: “I 1992 boede vi på Fasanvej fire” Den kan blive til = I92bvpF4. Man kan bruge alle mulige sætninger, sjove ordkombinationer eller omkvædet fra en sang du kender godt.

Husk den lille sætning i dit password, skal passe på dine ting.